2. april 2016

BedreBolig Plan

Få hjælp og rådgivning til din energirenovering

Kunne du tænke dig at gøre din bolig bedre og få et mindre energiforbrug? Energistyrelsen har udviklet BedreBolig-ordningen, der gør det nemmere for dig som husejer at renovere din bolig på en energirigtig måde.

Din BedreBolig-plan giver dig overblikket

Tænker du, at energirenovering af boligen er besværligt og uoverskueligt? Med en god plan og professionel rådgivning bliver renoveringen nemmere. Når du køber en BedreBolig-plan hos en BedreBolig-rådgiver, får du et samlet overblik over renoveringen af din bolig.

 

Din BedreBolig-plan giver dig:Billede af BedreBolig-plan

  • Fakta om boligen og dens forbrug
  • Afklaring af dine ønsker til boligen
  • En liste over anbefalede energiforbedringer i prioriteret rækkefølge
  • Afklaring af andre renoveringsønsker
  • Gode råd om energirigtig adfærd
  • En oversigt over potentielle energibesparelser og påkrævede investeringer
  • Et samlet budget

Se et eksempel på en BedreBolig-plan

Fradrag for BedreBolig-rådgivning

Håndværkerfradraget giver mulighed for at trække lønudgifter til BedreBolig-rådgivning og en lang række energiforbedringer af boligen fra i skat. I 2016 giver ordningen et fradrag for den slags opgaver på op til 12.000 kr. til hver person over 18 år i din husstand.

Du kan finde  håndværkerfradrag og liste over godkendte ydelser i 2016 og 2017 her.